Skip to Content
Strukturerede produkter
Menu

Brugsbetingelser

For at få adgang til denne webside skal brugeren have læst disse brugervilkår (og de dokumenter, som der henvises til heri) og accepteret disse ved at sætte kryds nedenfor.

De værdipapirer, der er nævnt på denne webside, udbydes ikke og vil ikke blive solgt i USA eller til nogen USA-personer eller for sådanne personers regning eller til deres fordel. "USA-person" skal forstås som defineret i Regulation S i United States Securities Act of 1933 og omfatter bl.a. statsborgere, selskaber og partnerskaber I USA.

Disse brugervilkår henviser også til følgende supplerende vilkår: vores databeskyttelsespolitik (https://www.jpmorgan.com/privacy/emea) og vores cookiepolitik (https://www.jpmorgan.com/global/cookies).

J.P. MORGAN SE ("J.P. MORGAN") GIVER PÅ DENNE WEBSIDE ELEKTRONISK ADGANG TIL VISSE DOKUMENTER OG OPLYSNINGER OM VÆRDIPAPIRER OG MARKEDER. INDEN DU GÅR IND PÅ WEBSIDEN, BEDES DU NØJE GENNEMLÆSE FØLGENDE BRUGERVILKÅR, SOM REGULERE DIN ADGANG TIL OG BRUG AF WEBSIDEN, OG ACCEPTERE DISSE. HVIS DU KAN ACCEPTERE DEM, SKAL DU KLIKKE "ACCEPTER" NEDENFOR FOR AT KOMME IND PÅ WEBSIDEN. HVIS DU IKKE KLIKKER "ACCEPTER" NEDENFOR, KAN DU IKKE KOMME IND PÅ WEBSIDEN.

OPLYSNINGERNE PÅ DENNE WEBSIDE ER ALENE TIL ORIENTERING OG SKAL IKKE ANSES FOR AT VÆRE RÅDGIVNING, SOM DU KAN HENHOLDE DIG TIL, ELLER FOR AT VÆRE ET TILBUD ELLER EN OPFORDRING TIL AT KØBE ELLER SÆLGE ET FINANSIELT INSTRUMENT.

Vi kan til enhver tid ændre disse brugervilkår ved at ændre siden. Hvis vi ændrer disse brugervilkår, vil du blive bedt om at acceptere disse igen.

Jeg har læst følgende og accepterer hermed de heri indeholdte brugervilkår.

  1. INDLEDNING

"Websiden" skal forstås som denne webside og alle de heri indeholdte oplysninger og materialer. Nogle afsnit og sider på Websiden kan indeholde særskilte vilkår og betingelser eller ansvarsfraskrivelser, som gælder i tillæg til disse brugervilkår. I tilfælde af uoverensstemmelser gælder de særskilte vilkår og betingelser eller ansvarsfraskrivelser for de pågældende afsnit og sider.

  1. ELEKTRONISK OVERFØRSEL

Ved overførsel af informationer via internettet kan der opstå forsinkelser uden for vores kontrol, som kan betyde, at det ikke er muligt at få adgang til informationerne med det samme. Nogle dele af Websiden leveres af  J.P. Morgan, mens andre dele leveres af tredjepartsudbydere af nyheder og informationstjenester ("Tredjepartsudbydere"). Du accepterer, at hverken Tredjepartsudbydere eller J.P. Morgan er ansvarlig over for dig eller nogen tredjepart for tab, der måtte opstå som følge af en sådan forsinkelse.

Vi garanterer ikke, at Websiden er sikker eller fri for bugs eller vira. Du er selv ansvarlig for at konfigurere dit IT-system, dine computerprogrammer og din platform, så du kan få adgang til Websiden. Du bør anvende dit eget antivirusprogram.

Du må ikke misbruge Websiden ved bevidst at indføre vira, trojanske heste, orme, logiske bomber eller andet ondsindet eller teknisk skadeligt materiale. Du må ikke forsøge at skaffe dig uberettiget adgang til Websiden, til den server, som Websiden ligger på, eller til en server, computer eller database med forbindelse til Websiden. Du må ikke angribe Websiden via et Denial of Service-angreb eller et distribueret Denial of Service-angreb. Vi anmelder en sådan overtrædelse til politiet og giver politiet oplysninger om din identitet. I tilfælde af overtrædelse mister du med øjeblikkelig virkning retten til at bruge Websiden.

  1. OPLYSNINGER PÅ DENNE WEBSIDE

Oplysningerne på denne Webside er alene til orientering og skal ikke anses for at være rådgivning, som du kan henholde dig til, eller for at være et tilbud eller en opfodring til at købe eller sælge et finansielt instrument. Personer, der tilgår disse sider, rådes til at indhente passende professionel rådgivning, hvis det er nødvendigt. Vi har ikke taget hensyn til modtagerens særlige investeringsmål, finansielle situation eller særlige behov, og vi har heller ikke foretaget eller er forpligtet til at foretage nogen form for kontrol af investors egnethed i forhold til de beskrevne finansielle produkter. Investorer kan ikke handle de finansielle produkter, der er beskrevet på websiden, direkte med J.P. Morgan, men skal handle disse med deres egen bank eller mægler. Denne Webside er ikke beregnet til at blive distribueret til eller brugt af nogen person eller enhed i en jurisdiktion eller i et land, hvor dette ville stride mod lovgivningen. Ikke alle produkter og tjenester er tilgængelige i alle geografiske områder. Oplysningerne på denne Webside kan ændres. Selv om vi bestræber os på at holde Websiden opdateret, kan vi ikke garantere, at indholdet på Websiden er korrekt, fuldstændigt eller opdateret.

Der indgås intet kontraktforhold med J.P. Morgan i forbindelse med brugen af denne Webside ud over disse forretningsbetingelser. Særligt skal oplysningerne på Websiden ikke anses for et tilbud fra J.P. Morgan om at indgå en aftale.

  1. COOKIES

For løbende at forbedre Websiden og yde en bedre service til dens brugere kan J.P. Morgan bruge softwareværktøjer eller såkaldte "cookies" til at indsamle oplysninger om brugeres browsingaktiviteter. "Cookies" er små tekstfiler, der placeres på din computer, og som gør det muligt for os at analysere din brug af Websiden. Cookies indsamler og gemmer oplysninger om din brug af Websiden (herunder f.eks. din IP-adresse, websider, du har besøgt, varigheden af dine besøg mv.) Disse data overføres til os eller til tjenesteudbyderen, som kan være beliggende i eller uden for EU, hvor de opbevares og behandles. Et af hovedformålene med dette er at analysere din og andre brugeres brug af Websiden. Vi bruger f.eks. Google Analytics. Du kan undgå, at der installeres cookies, ved at justere din browsersoftware. Bemærk, at hvis du gør det, er det ikke sikkert, at du kan bruge alle Websidens funktioner. For yderligere oplysninger henvises til vores cookiepolitik (https://www.jpmorgan.com/global/cookies).

  1. PRIVATLIVETS FRED OG DATABESKYTTELSE

J.P. Morgan tager beskyttelsen af dine personoplysninger meget alvorligt. Læs vores databeskyttelsespolitik på https://www.jpmorgan.com/privacy/emea, som indeholder oplysninger om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du bruger vores Webside og tjenester, samt om dine rettigheder.

  1. IMMATERIELLE RETTIGHEDER

J.P. Morgan tildeler dig hermed en ikke-overførbar, ikke-underlicenserbar, ikke-eksklusiv, genkaldelig licens til at bruge alle applikationer på Websiden ("Systemet") til dine egne personlige og ikke-kommercielle formål og alene med henblik på (i) at få adgang til visse rapporter og tjenester fra J.P. Morgan eller (ii) at handle på anden måde med J.P. Morgan. Du accepterer, at du ikke må overføre, underlicensere, udleje, tildele, benytte time-sharing, lease, formidle, kopiere, oversætte, konvertere til et andet programmeringssprog, dekompilere, adskille, modificere eller ændre systemet uanset formålet hermed, medmindre det er tilladt i henhold til gældende lovgivning. Du accepterer, at du ikke må videregive oplysninger indeholdt i eller relateret til Systemet til andre, og at du ikke må tillade, at andre tilgår, kopierer eller bruger disse (samlet "Dataene"). Du må kun bruge Dataene til dine egne personlige ikke-kommercielle formål, når du tilgår Websiden. En sådan brug skal ske i overensstemmelse med disse brugervilkår. Din ret til at bruge Dataene er ikke-overdragelig, ikke-underlicenserbar og ikke-eksklusiv og kan tilbagekaldes. Du må ikke kopiere, distribuere eller videredistribuere Dataene, herunder ved brug af caching, framing eller lignende, eller sælge, videresælge, videresende eller på anden måde gøre Dataene fra Websiden tilgængelige for tredjemand, medmindre det udtrykkeligt er tilladt i henhold til gældende lovgivning. Du accepterer og giver J.P. Morgan ret til at overføre visse fortrolige Data via Systemet. J.P. Morgan bevarer den fulde ejendomsret til Systemet og Dataene. Din brug af Systemet og Dataene, herunder al kommunikation med J.P. Morgan samt alle instrukser, ordrer og øvrige transaktioner, der sker ved brug af Systemet, er omfattet af disse brugervilkår og af gældende love og regler.

Du accepterer at overholde de betingelser, der gælder for din brug af Websiden, Systemet og Dataene, som beskrevet i disse brugervilkår. Den tjeneste, der leveres i forbindelse med Websiden, Systemet og Dataene, kan være uden for J.P. Morgans kontrol, eller den kan leveres af en Tredjepartsudbyder, i hvilket tilfælde J.P. Morgan ikke påtager sig noget ansvar for indholdet deraf eller for eventuelle forsinkelser, afbrydelser eller fejl i leverancen af disse yderligere tjenester.

Nogle dele af Websiden og nogle dele af Systemet og af de Data, der ligger på Websiden, udgør Tredjepartsudbyderens eller J.P. Morgans immaterielle rettigheder. Disse dele kan være beskyttet af ophavsret eller anden lovgivning om immaterielle rettigheder, og Tredjepartsudbyderen eller J.P. Morgan bevarer den fulde ejendomsret dertil.

J.P Morgan forbeholder sig ret til helt eller delvist at ophøre med at udbyde denne Webside, Systemet, Dataene og de til enhver tid leverede tjenester på Websiden. J.P. Morgan forbeholder sig endvidere ret til at nægte dig adgang til Websiden og til at tilbagekalde de tildelte licenser og brugsrettigheder, hvis du overtræder de betingelser, der er angivet nedenfor eller andre steder på Websiden.

  1. PRISOPLYSNINGER

De på websiden oplyste priser kan være baseret på tredjepartskilder, men kan også være beregnet af J.P. Morgan selv. Prisen på værdipapirerne og på de underliggende aktiver kan vises med forsinkelse afhængig af, hvilke regler der gælder for den enkelte børs eller udbyder af finansielle oplysninger, eller af hvor hurtigt vi vælger at opdatere prisoplysningerne.  Du kan finde andre prisoplysninger, herunder oplysninger om historiske priser på det underliggende aktiv, i prospektet for det pågældende værdipapir. Historiske prisoplysninger er ikke en pålidelig indikator for fremtidige prisbevægelser for det underliggende aktiv eller værdipapirerne. J.P. Morgan påtager sig intet ansvar for, at prisoplysningerne er korrekt, og prisoplysningerne vil til enhver tid kunne blive ændret.

  1. RISICI

Der er finansielle risici forbundet med at købe de værdipapirer, der er beskrevet på Websiden. Der kan under ugunstige markedsforhold opstå udsteder- eller produktspecifikke risici, hvilket kan føre til, at hele den investerede kapital går tabt. Der henvises til dokumentet med central investorinformation (se "Dokument med central investorinformation") og prospektet (se "Prospekt") for en beskrivelse af de udsteder- og produktspecifikke risici.

Du kan finde yderligere oplysninger om risici i afsnittet "Risici" på denne webside.

  1. DOKUMENT MED CENTRAL INVESTORINFORMATION

Der findes dokumenter med central investorinformation ("Key Information Docments" eller "KID'er") for de fleste produkter på Websiden under de relevante værdipapirdata under overskriften "Dokumenter". Hvis der ikke findes et sådant dokument, er produkterne pt. ikke beregnet til salg til detailkunder.

  1. PROSPEKT

Brugere, der overvejer at købe de på denne webside beskrevne værdipapirer, bør først læse de juridisk bindende endelige vilkår, som indgår i basisprospektet, og som eventuelt er opdateret via tillæg (samlet "Prospektet") for nærmere oplysninger om værdipapirernes egenskaber og de risici, der er forbundet med værdipapirerne og udstederen. Prospektet kan downloades fra denne webside og kan også rekvireres på et varigt medium eller - efter specifik anmodning herom - i papirform uden beregning ved henvendelse til J.P. Morgan SE, TaunusTurm, Taunustor 1, 60310 Frankfurt am Main, Tyskland. Alle oplysninger på websiden skal altid læses sammen med prospektet og dokumentet med central investorinformation (KID).

  1. PRODUKTER PÅ DET SEKUNDÆRE MARKED

Hvis det fremgår af produktsiden, at der ikke længere er noget primært marked for et værdipapir, udbydes det pågældende værdipapir ikke længere til offentligheden og vil ikke længere blive opdateret med tillæg. Brugere bør derfor notere sig datoen for oplysningerne om sådanne værdipapirer. Oplysninger om sådanne værdipapirer, der offentliggøres på denne webside, udgør ikke reklame og er alene til orientering. J.P. Morgan giver ikke længere samtykke til brugen af prospektet i forbindelse med et udbud af værdipapiret til offentligheden. Værdipapiret vil alene blive handlet på det sekundære marked.

  1. INTET UDBUD AF PRODUKTER

J.P. Morgan giver ikke samtykke til, at prospektet kan bruges i forbindelse med et udbud af værdipapirerne i nogen jurisdiktion, medmindre andet specifikt fremgår af produktsiden.

  1. INGEN GARANTIER OG ANSVARSBEGRÆNSNING

Websiden, Systemet og Dataene leveres "som de er og forefindes", og hverken J.P. Morgan eller Tredjepartsudbyderen afgiver nogen garanti vedrørende Websiden, Systemet eller Dataene. Særligt afgiver hverken J.P. Morgan eller Tredjepartsudbyderen nogen garanti med hensyn til (i) Dataenes rigtighed eller fuldstændighed, (ii) forsinkelser, afbrydelser, fejl eller udeladelser i leveringen af Systemet, Dataene eller andre oplysninger, som du modtager via denne Webside, og (iii) muligheden for, at dine forventninger vil blive opfyldt, og dine mål vil blive nået med Systemet og Dataene. Du er selv ansvarlig for alle beslutninger og dispositioner, der træffes af enten dig eller af tredjemand på dine vegne i tillid til Websiden, Systemet og Dataene.

Hvis der opstår Systemfejl eller -nedbrud, kan J.P. Morgan - som din eneste beføjelse og under udelukkelse af øvrige retsmidler - frit vælge at levere en fejlkorrektion eller bug fix eller at udskifte de(n) berørte del(e) af Systemet, idet dette skal ske på samme brugervilkår som de heri anførte, herunder med samme garanti, ansvarsfraskrivelse og ansvarsbegrænsninger.

J.P. Morgan og Tredjepartsudbyderen er kun ansvarlige i tilfælde af grov uagtsomhed (grob fahrlässig) eller forsæt (vorsätzlich) alt efter omstændighederne. I tilfælde af simpel uagtsomhed (einfache Fahrlässigkeit) fra J.P. Morgans eller Tredjepartsudbyderens side er J.P. Morgan og Tredjepartsudbyderen kun ansvarlige for tab, der skyldes misligholdelse af væsentlige kontraktlige forpligtelser (wesentliche Vertragspflichten), og som vi typisk kunne forudse under de givne omstændigheder. Disse ansvarsbegrænsninger gælder ikke i tilfælde af (i) personskade og dødsfald (Verletzung von Leben, Körper und Gesundheit), (ii) brud på garantier (Garantien) eller (iii) krav fremsat i henhold til produktansvarsloven (Produkthaftungsgesetz) eller i tilfælde af ufravigelig lovgivning, der afholder os fra at begrænse vores ansvar.

  1. J.P. MORGANS, TILKNYTTEDE PERSONERS ELLER ASSOCIEREDE SELSKABERS INTERESSER

J.P. Morgan eller et selskab eller en person, der er tilknyttet eller associeret med os, kan være en udsteder, garantistiller eller distributør af, eller en market maker eller beregningsagent med brede skønsmæssige beføjelser eller en modpart til risikoafdækning af udstederens forpligtelser i medfør af værdipapirerne eller på anden måde have en lang eller kort position som ordregiver vedrørende et værdipapir eller et finansielt instrument og kan have interesser, der strider mod dine interesser. Gebyrer kan deles med tredjeparter og/eller tilknyttede virksomheder.

  1. ØVRIGE AFTALER MED J.P. MORGAN

Disse brugervilkår berører ikke øvrige aftaler, som du måtte have indgået med J.P. Morgan.

  1. LOVVALG

Disse brugervilkår (og alle tvister, kontroverser, sager eller krav, der måtte opstå som følge af eller i forbindelse med disse brugervilkår eller udarbejdelsen heraf) og din adgang til og brug af Websiden er underlagt tysk ret med udelukkelse af international privatret. Uanset ovenstående er du som forbruger med bopæl i Danmark beskyttet af de ufravigelige bestemmelser i dansk lovgivning.

  1. TVISTLØSNING

J.P. Morgan har ikke pligt til at deltage i en tvistbilæggelsesproces ved en forbrugervoldgiftsinstans. J.P. Morgan deltager dog frivilligt i den tvistbilæggelsesordning, der tilbydes af den tyske forbrugervoldgiftsinstans "Ombudsmann der privaten Banken" (www.bankenombudsmann.de).

Kundenbeschwerdestelle beim Bundesverband deutscher Banken:

P.O. Box 04 03 07
10062 Berlin
Tlf.: +49 (0) 30 1663-3166
Fax: +49 (0) 30 1663-3169
ombudsmann@bdb.de
https://bankenombudsmann.de/

  1. ØVRIGE VILKÅR

Du accepterer, (i) at du ikke må deltage i aktiviteter i forbindelse med Websiden, der er i strid med gældende love og regler eller vilkårene i eventuelle aftaler, som du har indgået med J.P. Morgan, og (ii) at du i de tilfælde, hvor der på Websiden kræves identifikation for at få adgang, vil etablere kommercielt rimelige sikkerhedsprocedurer og kontroller for at sikre, at adgangen til dit password eller andre identificerende oplysninger begrænses til autoriserede personer.

Såfremt nogle (eller dele) af de vilkår eller bestemmelser, der er indeholdt heri, anses for at være ugyldige eller ikke kan håndhæves, vil dette ikke have nogen indvirkning på de resterende brugervilkår.

Tyske regler og lovgivning ("E-Handelsreglerne"), der implementerer EU's direktiv om elektronisk handel, kræver, at vi videregiver visse oplysninger til modtagere af visse elektroniske meddelelser og tjenester. Nogle af disse oplysninger er anført nedenfor. Nedenstående oplysninger afgives af J.P. Morgan SE (autoriseret af det tyske finanstilsyn ("BaFin"), Marie-Curie-Straße 24-28, 60439 Frankfurt am Main, og reguleret af BaFin, den tyske centralbank ("Bundesbank"), Taunusanlage 5, 60329 Frankfurt am Main, og Den Europæiske Centralbank ("ECB"), Sonnemannstraße 20, 60314 Frankfurt am Main.) i relation til alle de tjenester, der måtte blive leveret til dig, og som er omfattet af E-Handelsreglerne:

Selskab: J.P. Morgan SE
Reg.nr.: HRB 126056
Adresse: TaunusTurm, Taunustor 1, 60310 Frankfurt am Main, Tyskland
E-mailadresse: etp.nordic@jpmorgan.com
BaFin-reg.nr.: 100124
Momsnr. 114103709

Denne Webside indeholder visse kommercielle meddelelser. Når du tilgår denne Webside, skal du ikke anse sådanne kommercielle meddelelser for at være uopfordrede.

© 2025 JPMorgan Chase & Co. J.P. Morgan SE (autoriseret af det tyske finanstilsyn ("BaFin"), Marie-Curie-Straße 24-28, 60439 Frankfurt am Main, og reguleret af BaFin, den tyske centralbank ("Bundesbank"), Taunusanlage 5, 60329 Frankfurt am Main, og Den Europæiske Centralbank ("ECB"), Sonnemannstraße 20, 60314 Frankfurt am Main).

J.P. Morgan SE. Registreret i Tyskland under nr. HRB 126056. Hjemstedsadresse TaunusTurm, Taunustor 1, 60310 Frankfurt am Main, Tyskland

Senest opdateret i august 2025

Back to top